Derfor har Christian Eriksen og familien forladt Italien
Danmarks bedste fodboldspiller, landsholdets styrmand Christian Eriksen, tjener sine millioner i Italien i storklubben Inter Milano.
Christian Eriksen er til salg
Nu er Christian Eriksen dog efter en svær periode i det italienske sat til salg.
Det fortæller Inters Milanos klub-direktør Giuseppe Marotta ifølge mediet Sky Sport Italia.
Onsdag aften, den 23. december, var Christian Eriksen, som internationalt regnes for en kæmpe stjerne, ikke udtaget til Inters vigtige kamp mod Verona.
Christian skal være far
Årsagen til fraværet er ifølge italienske medier, at Eriksen har forladt Italien og er rejst hjem til jul i Danmark sammen med sin kæreste Sabrina Kvist, som er højgravid og derfor ventes at skulle føde ganske snart.
Ifølge Gazzetta dello Sport er Christians hjemrejse sket i overensstemmelse med hans italienske klub.
Christian og Sabrina har allerede sønnen Alfred, som altså meget snart bliver storebror.
Mens Eriksen har haft mere end almindeligt svært ved at indfri forventningerne i italiensk fodbold, har han været fuldstændig fantastisk for Danmarks landshold.
Stor interesse for Danmarks superstjerne
Det ventes, at Christian fortsætter karrieren i enten fransk fodbold eller vender tilbage til England, hvor han tidligere spillede for Tottenham Hotspur.
Også Inter naboklub AC Milan har vist interesse for Eriksen.
Først skal jul og nytår i Danmark lige overstås, og mon ikke Cristian skal forbi Middelfart, hvor han har sine rødder.