3. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Det skal der ske med Mathias Gidsel og Niklas Landin nu

Mathias Gidsel og Niklas Landin
Mathias Gidsel og Niklas Landin
Foto: Jonas Ekströmer/Ritzau/Scanpix
For Mathias Gidsel og Niklas Landin og de andre danske stjerner, der vandt guld ved VM i herrehåndbold søndag aften i Egypten, bliver der ikke tid til at hvile på laurbærrene.

Der bliver ikke meget tid til at hvile på laurbærrene og hygge igennem med familien for de danske VM-herrer, der søndag aften vandt håndboldfinalen over Sverige i Egypten og derefter kunne rejse til Danmark med guldmedaljer hængende om halsen.

Niklas Landin og Mathias Gidsel i aktion

Efter søndag aften og nats guldfest i Kairo i Egypten landede Mikkel Hansen, Niklas Landin, Mathias Gidsel og de andre VM-helte mandag eftermiddag i Kastrup Lufthavn og blev hyldet, før de drog hjemad.

Allerede torsdag den 4. februar skal mange af spillerne i kamp igen enten i de nationale ligaer eller Champions League.

Der er ikke plads til at tage hensyn til, at spillerne netop har været væk hjemmefra i over tre uger og til VM spillede ni kampe på 17 dage.

Skal til Hviderusland

Flensburg-Handewitt fra Tyskland spiller Champions League i Hviderusland torsdag med tre danske VM-spillere i truppen.

Mads Mensah og Simon Hald skal sikkert spille, mens Lasse Svan får lov at sidde over efter sin fiberskade fra VM-finalen.

Også Emil Nielsen i franske Nantes og Kevin Møller i spoanske Barcelona skal spille Champions League torsdag.

Niklas og Magnus Landin skal ligeledes spille torsdag, når de med deres tyske topklub THW Kiel møder HC Motor fra Ukraine.

For Mikkel Hansen er der lidt længere pause, da hans Paris Saint Germain først spiller lørdag i Ungarn i Champions League.

Mathias Gidsel og Emil Jakobsen på Fyn

Heller ikke VM-spillere fra klubber i den danske liga får fri.

Bjerringbro-Silkeborg med Nikolaj Øris og Aalborg med Henrik Møllgaard, Magnus Saugstrup og Nikolaj Læsø spiller ligakamp torsdag aften.

Det nye stjerneskud Mathias Gidsel og hans gode ven Emil Jakobsen samt Morten Olsen og Anders Zahariassen fra GOG kan vente til på lørdag, hvor de spiller ligakamp på Fyn mod TTH Holstebro.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET får du mange sider om VM-heltenes fede guldfest samt om kronprinsfamilien helt private VM-fest et herligt sted i Jylland.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb05-forsider.jpg

Læs mere om: