Det skal Jeanette Ottesens datter hedde
Den 30-årige svømmer Jeanette Ottesen blev den 20. december mor til en lille pige, der nu har fået sit navn.
Datteren kommer til at hedde Billie-Mai Ottesen Loughran, og det passer den nybagte mor rigtigt godt, afslører svømmeren på sin blog.
- Ja, jeg synes selvfølgelig det er det sejeste navn, og det passer perfekt til hende!.
Jeannette Ottesens datter kan selv vælge navn
Indtil videre har datteren gået under betegnelsen ”Baby B”, men nu er der altså sat to navne samt efternavne på.
Jeanette Ottesen har selv valgt blot at kalde sin datter for Billie i daglig tale, og så kan Billie-Mai ellers bestemme, hvad hun helst selv vil hedde, når hun bliver ældre.
Svømmeren mener umiddelbart ikke, at der er andre i Danmark, der har samme navn, så det er unikt navnevalg.
Billie-Mai fik hård start på livet
Hendes mand Marco Loughran har allerede fået tatoveret datterens navn på sin arm, så nu er der ingen fortrydelsesret.
Billie-Mai fik ellers en hård start på livet, fordi hun tabte sig efter fødslen og udviklede gulsot, hvilket påvirkede Jeanette Ottesen i stor grad.
Årsagen til vægttabet var, at mælken i var løbet til i svømmerens bryster, og derfor fik barnet ikke den mælk, det havde brug for.