5. jul. 2025
Af Marie Krakau

Efter sejren: Clara Tausons kommentar om kæresten fik hele Wimbledon til at juble

Clara Tauson.
Clara Tauson.
Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix
Clara Tausons lille bisætning fik hele court 2 til at juble efter hendes sejr i 3. runde ved Wimbledon.

Clara Tauson har aldrig før vundet en tenniskamp på græs i det såkaldte main draw, og nu har hun spillet sig videre ved 3. runde i Wimbledon. Og så endda over Elena Rybakina fra Kazakhstan, der er verdens nr. 11.

Clara Tauson der selv ligger nr. 22 på verdensrangslisten, kaldte efter kampen Rybakina for "en af de måske allerbedste på græs i hele verden", da hun blev interviewet af DRs Kresten Mosbæk.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Forinden interviewet med DR havde hun givet det obligatoriske interview på banen.

Under dette fik hun hele court 2, hvor hun netop havde spillet, til at juble. Da spørgsmålet om hendes team og alle dem, der står bag hende for at få hendes spil til at blive det bedste, måtte Clara naturligvis nævne sin træner, Kasper Elsvad.

"Min træner, der også er min kæreste" nåede Tauson kun at få sagt, da publikum med et begyndte at huje og juble over parret.

Den kæmpe begejstring gik ikke ubemærket hen hos Tauson, der kun kunne le af publikums søde tilråb.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-05/20250526-201623-1-2960x1968ma.jpg
Kasper Elsvad under French Open.
Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix

Clara Tauson skal spille sin næste kamp mandag d. 7. juli. Hendes modstander er endnu ikke fundet endnu.

Mere om: