27. jul. 2023
Af Catja Klarskov

En risikabel karriere: Hvor meget er Jonas Vingegaard villig til at ofre for førstepladsen?

Jonas Vingegaard
Jonas Vingegaard
Foto: Jesper Sunesen
Professionel cykling kan være en farlig sportsgren at gøre sig i. Nu sætter en ærlig Jonas Vingegaard ord på, hvor meget han er villig til at ofre og risikere i karrierens navn.

Cykelsport er bestemt ikke en ufarlig sportsgren, og nu sætter en ærlig Jonas Vingegaard ord på, hvor meget han er villig til at ofre og risikere i karrierens navn.

Det gør han til den tidligere danske cykelrytter Brian Holm under interviewet på scenen ved fejringen i Glyngøre.

Her blev 26-årige Jonas Vingegaard spurgt ind til, hvor meget han er villig til at ofre og risikere for førstepladsen.

– Jeg vil ikke ofre mit liv for det. Det vil jeg ikke. Selvfølgelig er der nogle situationer, der ikke er rare, eller man tænker, det er farligt. Det er ikke sådan, at jeg har lyst til at ofre liv og lemmer. Der sætter jeg grænsen, fortæller Jonas Vingegaard fra scenen under Glyngørefesten.

Der er da også flere eksempler på, hvor galt det kan gå, når man som professionel cykelrytter går på arbejde.

Under dette års 16. etape af Touren blev det tydeligt, hvor hurtigt det kan gå galt.

Her var en tilskuer skyld i, at Jumbo-Visma-rytteren Sepp Kuss styrtede og tog et stort antal ryttere med sig i faldet, ligesom også Jonas Vingegaard var tæt på at blive involveret.

Læs mere om: