20. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Endelig skete det: Caroline Wozniacki i opsigtsvækkende comeback

Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki
Foto: Dan Mariegaard
Det var en rigtig god gang tennis, Caroline Wozniacki bød på i en stjernekamp mod den belgiske hardhitter Kim Clijsters. Kampen var Wozniackis første siden karrierestoppet i 2020.

Danmarks bedste tennisspiller gennem tiderne, Caroline Wozniacki, gjorde i weekenden endelig comeback på tennisbanen efter meget lang tid væk fra den sport, der har gjort hende til en ægte international superstar.

Wozniacki spillede opvisningskamp mod den belgiske hardhitter Kim Clijsters, og det blev en rigtig fin oplevelse for publikum.

Caroline Wozniackis første kamp i over to år

Det var Carolines første kamp, siden hun stoppede karrieren i januar 2020, og selv om Wozniacki måske til tider virkede lidt rusten, var hun en fornøjelse at se med ketsjeren i hånden og smilet på læben.

Opvisningskampen blev spillet som en VIP-begivenhed ved Expo 2020 i Dubai, og mange fans fulgte legende-braget digitalt.

Spillede i Dubai

Alle var glade for at se Danmarks “Miss Sunshine” serve, smashe og smile sig gennem de tre sæt, kampen varede.

Caroline var i sit es, og selv om hun tabte matchen 4-6, 2-6, 7-10 til Kim Clijsters, så vandt hun publikums hjerter med sin åbne stil og sin medfødte charme.

Wozniacki lagde et fint opslag fra mødet med Clijsters op på sin officielle Instagramprofil, der følges af 1,4 millioner fans.

Hyldet af fans

Før og efter opvisningskampen blev Caroline Wozniacki i øvrigt hyldet på fineste vis for sit comeback og for sin nye rolle som mor, og det var noget, som hun var utroligt glad for og taknemmelig over.

Læs mere om: