5. jan. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Fantastisk nyhed: Mikkel Hansen har besluttet sig

Mikkel Hansen
Mikkel Hansen
Foto: Jesper Sunesen
Bare otte dage er der tilbage før Danmarks herrelandshold i håndbold skal tage hul på forsvaret af VM-titlen fra 2019. Mikkel Hansen har truffet en vigtig beslutning i forbindelse med slutrunden i Egypten.

Det var lidt af et chok for danske håndboldfans, da det rygtedes, at herrelandsholdets stjerne Mikkel Hansen havde overvejet at melde afbud til slutrunden om verdensmesterskab i Egypten.

Mikkel Hansen var nervøs

Danmarks herrer er forsvarende verdensmestre fra 2019, og superstjernen overvejede midt i december ifølge Jyllands-Posten at melde fra på grund af corona-situationen og udsigten til at skulle spille kampe i haller med op til 5000 tilskuere i Egypten i Nordafrika.

Hård træning

Mikkel Hansen har dog indenfor den seneste tid truffet en vigtig beslutning i forbindelse med VM-slutrunden i Egypten.

Det kunne landstræner Nikolaj Jacobsen fortælle til Ekstra Bladet, mens Mikkel og hans holdkammerater var i gang med den hårde træning op til de første vigtige VM-kampe.

Mikkel har valgt at være med

- I og med, at Mikkel er mødt op, så har han overvejet – og har valgt at være med. Ellers kunne han jo ikke være her. Vi kan jo ikke have et afbud NU! Vi er jo i fuld gang med forberedelserne, siger Nikolaj Jacobsen blandt andet.

Alle på og omkring det danske landshold er dog enige om, at det er problematisk, hvis man i Egypten lukker 5000 tilskuere ind i den hal, Danmark og de andre herrelandshold skal spille kampe i.

Læs mere om: