26. okt. 2016
Af John Lautrup

Guld-Harald Nielsen ville være fyldt 75 år i dag

Harald og Rudi Nielsen
Foto: Jeppe Michael Jensen
Harald Nielsen får opkaldt plads efter sig i fødebyen, Frederikshavn på samme dag, han ville være fyldt 75 år.

Harald Nielsen får i dag en 75 års fødselsdagsgave, selv om han ikke længere er blandt os. Hans fødeby, Frederikshavn, ærer ham - på hans fødselsdag 26. oktober - med indvielsen af "Harald Nielsen Plads" tæt på byens fodboldstadion.

Harald Nielsen: Fra glad teenager til fodboldhelt

Det var her, han som en glad teenager tog afsæt til en fabelagtig fodboldkarriere. Han debuterede på landsholdet som 17-årig og var med på sølvholdet ved OL i Rom i 1960.

Han blev i Italien og opnåede op gennem 60'erne at blive én af de allerstørste stjerner i italiensk fodbold. To år i træk blev han liga-topscorer, mens han spillede for Bologna. Til gengæld var det slut med landsholdet. Dengang måtte professionelle ikke være med.

Faldt pladask for Far til fire-Mie

Hjemme i Danmark scorede han også. Han fik en rolle i en "Far til fire"-film og faldt pladask for filmens "Mie". Og vice versa. De to - Rudi og Harald Nielsen - forblev uadskillelige resten af hans liv og dannede et stærkt makkerpar i den importforretning, som de etablerede, efter at fodboldkarrieren var slut.

LÆS OGSÅ: Rudi Nielsen: Kærligheden overskygger alt

Men lykken skulle ikke vare ved. Sidste år døde Harald Nielsen af kræft efter en lang sygdomsperiode blot 73 år gammel.

Læs mere om: