23. jan. 2023 (Opd. 29. apr. 2023)
Af Laura Dalgård Hansen

Har du bemærket Emil Jakobsens tatoveringer? Særligt én af dem har stor betydning

Emil Jakobsen
Emil Jakobsen
Foto: Martin Høien
Landsholdsspilleren Emil Jakobsen har fået mange tatoveringer de seneste år, men én af dem betyder mere end de andre.

Emil Jakobsen har igen under denne slutrunde gjort sig bemærket med sine akrobatiske evner på håndboldbanen, men der er også noget andet, der gør, at han adskiller sig fra sine landsholdskammerater.

Synlige tatoveringer er nemlig ikke særlig udbredt på holdet, men de seneste år har Emil Jakobsen fået flere og flere flotte streger på armene.

Tæt med familien

Der er særligt én af dem, der har stor betydning for den 25-årige håndboldspiller.

- Jeg har én, der betyder noget, og det er min sommerfugl. Den er for min farfar. Han døde for seks-syv år siden, har Emil Jakobsen tidligere fortalt til BILLED-BLADET.

Venstrefløjen havde et meget nært forhold til sin farfar, ligesom han også er tæt med resten af familien.

- I min familie er vi meget tætte alle sammen. Vi har boet tæt, alle sammen på Fyn, og har nemt kunnet se hinanden. Så vi er meget tætte, lød det fra Emil Jakobsen, der kommer fra Kerteminde.

I dag bor han i Tyskland, hvor han spiller for SG Flensburg-Handewitt.

Emil Jakobsen havde ikke nogen synlige tatoveringer på armene under VM i 2021.
Emil Jakobsen havde ikke nogen synlige tatoveringer på armene under VM i 2021.
Foto: Ritzau/Scanpix
Emil Jakobsens sommerfugle-tatovering til minde om hans farfar sidder på venstre underarm. 
Emil Jakobsens sommerfugle-tatovering til minde om hans farfar sidder på venstre underarm.
Foto: Ritzau/Scanpix

Læs mere om: