HUSKER DU? Håndboldkvindernes mange guldmedaljer

Foto: Peter Grosen

Hvordan det kommer til at gå de danske håndboldkvinder til VM i Japan, vides endnu ikke, men tidligere har de jernhårde håndbold-ladies haft bragende succes ved slutrunderne.

Lørdag, 30. november 2019 - af Laura Dalgård Hansen

Lørdag spiller de danske håndboldkvinder deres første kamp ved VM i Japan, og de danske håndboldkvinder når forhåbentlig langt i kampen om medaljerne.

I hvert fald er historikken på vores side, for de danske jernladies har mange gange taget guldet med hjem fra både EM, VM og OL.

Håndboldkvindernes mange sejre 

Siden midten af 1990’erne har de danske håndboldkvinder hørt til blandt verdens allerbedste, og fra 1994 til 2004 vandt holdet hele syv guldmedaljer.

Og tilmed blev danskerne i 1997 verdens første kvindelandshold til at holde de 3 store titler samtidig - nemlig EM, VM og OL. 

Her kan du få overblikket over det danske kvindelandsholds mange imponerende sejre. 

EM-Guld 1994

Landstræneren var Ulrik Wilbek og slutrunden blev holdt i Tyskland. Det var den første EM-slutrunde for kvinder.

Med på holdet var Anja Andersen, Camilla Andersen, Annette Hoffmann, Janne Kolling og Anne Dorthe Tanderup.

Foto: Niels S. Andersen

Landstræner Ulrik Wilbek blev modtaget med vild hyldest i lufthavnen efter Danmarks EM-Guld i 1994. 

OL-Guld 1996

Landstræneren var Ulrik Wilbek og slutrunden blev holdt i Atlanta i USA.

Med på holdet var blandt andre Susanne Munk Lauritsen, Lene Rantala, Anja Andersen og Annette Hoffmann.

EM-Guld 1996

Landstræneren var Ulrik Wilbek og slutrunden blev holdt i Danmark.

Med på holdet var blandt andre Heidi Astrup, Marianne Florman og Camilla Andersen.

VM-Guld 1997

Landstræneren var Ulrik Wilbek og slutrunden blev holdt i Tyskland.

Med på holdet var blandt andre Gitte Madsen, Anne Dorthe Tanderup og Tonje Kjærgaard.

Foto: Peter Grosen

Maybrit Nielsen, Annette Hoffmann og Anja Andersen viste stolt deres guldmedaljer frem efter sejren. 

OL-Guld 2000

Landstræneren var Jan Pytlick og slutrunden blev holdt i Sydney i Australien.

Med på holdet var blandt andre Katrine Fruelund, Christina Roslyng, Mette Vestergaard og Karin Mortensen.

EM-Guld 2002

Landstræneren var Jan Pytlick og slutrunden blev holdt i Danmark.

Med på holdet var blandt andre Karen Bødsgaard, Rikke Hørlykke, Lene Rantala og Trine Jensen.

Foto: Martin Høien

Håndbold-kvinderne var naturligvis glade for deres sejr i 2002. 

OL-Guld 2004

Landstræneren var Jan Pytlick og slutrunden blev holdt i Athen i Grækenland.

Med på holdet var blandt andre Line Daugaard, Louise Nørgaard, Rikke Skov, Josephine Touray og Henriette Mikkelsen.

Giv BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Giv BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

Foruden de mange guldmedaljer i årenes løb, har de danske håndboldkvinder siden 1993 også vundet tre sølvmedaljer og en bronzemedalje.

Ulla og Ole Olsen
Erik Gundersen, Ole Olsen og Hans Nielsen