4. feb. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Hvad skete der lige dér? Holger Rune gør noget helt og aldeles uventet

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Lars H. Laursen
Danmarks store tennisstjerne Holger Rune tog publikum med storm, da han bød på en gedigen overraskelse i Hillerød til Davis Cup-gyseren mod Indien.

Danmarks Holger Rune har for længst servet og smashet sig ind i vores hjerter, men han fortsætter bare de gode takter i Hillerød.

Danmarks store tennisstjerne Holger Rune tog publikum med storm, da han tidligt i eftermiddag bød på en gedigen overraskelse i Hillerød til Davis Cup-gyseren mod Indien.

Det var oprindelig ikke planen, at Holger Rune skulle stille op i dagens meget vigtige double, for Holger har rigeligt at gøre med to singlekampe.

Men pludselig var Holger alligevel på banen i Danmarks doublematch mod Indien.

Det var et hit – især for de danske fans i Royal Stage-hallen i Hillerød.

Holger Rune er et hit

Den danske double vandt 6-2, 6-4, og dermed blev det rød-hvide Davis Cup-hold sendt godt på vej mod den samlede sejr mod det indiske mandskab.

Ved lodtrækningen torsdag blev Ingildsen præsenteret som den danske doublekonstellation sammen med Christian Sigsgaard, men holdkaptajn Frederik Løchte valgte op til kampen at erstatte Sigsgaard med Holger Rune.

Normalt bruger Holger Rune ikke meget tid på at spille double, og derfor var det altså en kæmpe overraskelse for de fleste, at han var på banen i først double og siden single i dag i Hillerød.

I den afgørende singlekamp sent i eftermiddag spillede Holger single mod Sumit Nagal, og efter lidt besvær i første del af matchen skruede det danske es op for tempoet og vandt og gav dermed Danmarks hold den samlede sejr.

Læs mere om: