11. jun. 2023
Af Ulrik Ulriksen

I aften er der kæmpe fest med Stine og Kasper Schmeichel i hovedrollerne på den røde løber: Vi glæder os!

Stine og Kasper Schmeichel
Stine og Kasper Schmeichel
Foto: Claus Fisker
Det er i aften, at man kan glæde sig til at se blandt andre Kasper Schmeichel med sin elskede Stine på den røde løber midt i København i en helt særlig anledning. Du kan følge med i det hele lige her på billedbladet.dk.

Fodboldfonden med Stine og Kasper Schmeichel som et par af de markante frontfigurer afholder i aften et brag af en velgørenhedsgalla med uforglemmelig underholdning af nogle af Danmarks største artister.

Blandt de optrædende er Lukas Graham, Drew Sycamore og Andreas Odbjerg.

Alle optræder gratis til fordel for fondens arbejde.

Gallaen byder også på en stor auktion med Kapers Schmeichels far Peter Schmeichel som auktionarius.

Der kan bydes på blandt andet donerede rejser, gaver og eksklusive møder med spændende personligheder og unikke oplevelser.

Anders Breinholt og Josephine Høgh er værter for aftenen, og på den røde løber forud for festen kan man opleve spillere fra det danske herre- og kvindelandshold i fodbold samt en lang række andre danske fodboldspillere, trænere og aktører samt de optrædende.

Schmeichel glæder sig

– Vi glæder os over, at vi med fodbold som løftestang kan være med til at sikre flere børn glædesfyldte oplevelser og en vigtig håndsrækning, der kan hjælpe dem ind i de vigtige fællesskaber, lyder det fra medstifter af Fodboldfonden Stine Schmeichel.

Læs mere om: