24. jul. 2023
Af Christinna Braun

Igen i år bliver Jonas Vingegaard hyldet med gulerodskage: Så mange hundrede kilo vejer kagen

Trine og Jonas Vingegaard. 
Trine og Jonas Vingegaard.
Foto: René Schütze
Jonas Vingegaard bliver igen i år hyldet med favoritkagen gulerodskage.

Den 26-årige thybo Jonas Vingegaard kan for andet år i træk kalde sig for vinder af verdens største cykelløb, Tour de France.

Sidste år blev Jonas Vingegaard hyldet med en kæmpe gulerodskage, da han skulle fejres og hyldes hjemme i Glyngøre, og her havde Sevel Bageri kreeret en kage på hele 700 kg til ære for guldvinderen.

I år står samme bageri for kagen – den bliver dog lidt mindre, men man kan vist stadig med ro kalde det en kæmpekage.

Bagermesteren Jonas Svensgaard fra Sevel Bageri fortæller til Dagbladet Ringkøbing Skjern, at årets kage vil veje omkring 550-600 kg, og målene er 6x2,5 meter.

- Jeg tror kun, at der var positiv respons på det, vi lavede sidste år. Jeg bliver hele tiden spurgt, om det er Rosas (Jonas Vingegaards svigermor, Rosa Kildahl, som deltog i ”Den store bagedyst” i 2018) opskrift. Der må vi skuffe dem med, at det altså er vores egen, fortæller bagermester Jonas Svensgaard til mediet.

Se den enorme kage fra sidste år i linket herunder.

Læs mere om: