3. jul. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Josefine Høgh og Lars Høgh på job under EM: Sådan adskiller de arbejde og privatliv

Lasse Sjørslev, Josefine Høgh og Lars Høgh
Lasse Sjørslev, Josefine Høgh og Lars Høgh
Foto: Birger Storm
Josefine Høgh dækker EM for DR, mens hendes far, Lars Høgh, er målmandscoach for herrelandsholdet.

De sidste mange uger har de danske fodboldfans kunnet følge EM i selskab med blandt andre Josefine Høgh på DR.

Hun har under hele slutrunden sendt masser af fodboldfjernsyn fra både studiet i Parken og studiet i Fælledparken lige ude foran.

En fælles passion

Men hun er ikke den eneste i familien, der har travlt under EM. Hendes far, Lars Høgh, er nemlig målmandscoach på herrelandsholdet.

Den 31-årige sportsvært og den 62-årige fodboldlegende sørger dog for at skille arbejde og privatliv ad under slutrunden.

- Vi deler en fælles passion for fodbold og har gjort det hele livet. Det er en fantastisk oplevelse at kunne dele, når det hele er ovre. Vi er i vores professionelle roller, og de grænser respekterer vi meget begge to. Jeg glæder mig også til at være på den anden side, når vi kan dele det hele, fortalte Josefine Høgh til BILLED-BLADET forud for slutrunden.

Josefine Høgh har som sin far også en fortid som fodboldspiller, og hun har været en del af kvindelandsholdet. Fodbold betyder derfor rigtig meget for sportsværten.

- Jeg er simpelthen så stolt og glad over at være med til den her historiske begivenhed på hjemmebane. Rent professionelt er det et mål og en drøm, der går i opfyldelse. Også rent personligt. Jeg elsker fodbold og landsholdsfodbold og at kunne følge det, så bliver det ikke større, siger hun.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0594533_1_1.jpg
Josefine Høgh
Foto: Asger Ellekrog/DR

Læs mere om: