16. sep. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Kæmpe succes for Kasper Schmeichel og co.

Kasper Schmeichel
Kasper Schmeichel
Foto: Anders Kjærbye/ dbufoto.dk
Kasper Schmeichel og resten af landsholdstruppen har imponeret danskerne gang på gang denne sommer, og nu vurderes de igen at være blandt verdens ti bedste fodboldlandshold.

Sommerens EM begyndte frygteligt for det danske herrelandshold i fodbold, men på utrolig vis fik Kasper Hjulmand og co. samlet hele Danmark, og de spillede sig hele vejen til semifinalen.

Siden har der været mere succes til landsholdet.

Rykker frem på verdensranglisten

I begyndelsen af september spillede de tre afgørende VM-kvalifikationskampe, og her blev det til tre sejre.

Den flotte indsats fra Kasper Hjulmand og hans trup har betydet, at de nu er rykket en plads op på verdensranglisten, og dermed er det danske hold igen del af en fornem klub.

Det danske fodboldlandshold er nu tilbage på 10. pladsen på FIFAs officielle verdensrangliste.

Mere succes på vej

Det er fortsat Belgien, der topper listen, og på anden- og tredjepladsen finder man henholdsvis Brasilien og England.

Danmark kan måske se frem mod mere godt nyt i oktober. Her venter der nemlig endnu to VM-kvalifikationskampe, og med sejr over Moldova og Østrig kan Danmark om få uger sikre sig en billet til VM-slutrunden næste år.

Læs også mere om de danske fodboldstjerners private lykke i galleriet herunder.

GALLERI: De danske fodboldstjerners private kærlighed

Læs mere om: