9. dec. 2021
Af Malan Joensen

Lars Høgh er gået bort: Nu udtaler familien sig

Lars Høgh.
Lars Høgh.
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Den tidligere landsholdsmålmand blev 62 år.

Onsdag aften kom den ufatteligt triste nyhed om, at fodboldlegenden Lars Høgh er død.

Familien meddelte det ifølge TV 2 via Ritzau.

I en mail skriver de således:

"Det er med ubeskrivelig sorg, at vi må meddele, at vores højt elskede, livsglade og altid positive Lars er sovet stille ind her til aften."

Lars Høgh havde kæmpet mod bugspytkirtelkræft siden 2018, og i efteråret 2021 fortalte den tidligere landsholdsmålmand, at han ikke kunne tåle kemobehandlingen, men var nødt til at gå over til livsforlængende behandling.

I et interview til DR sagde Lars Høgh i den forbindelse blandt andet:

- Det første, jeg sagde til min familie, var, at hvis jeg skal herfra nu, skal I bare vide, jeg har haft et pissegodt liv. Det giver også dem noget ro. Det er ærligt, og jeg mener det. Jeg har oplevet så mange fede ting.

Lars Høgh blev 62 år. Han efterlader sig hustruen Tine samt børnene Jonas Høgh og Josefine Høgh, som er vært på DR.

Læs mere om: