13. apr. 2019
Af Stine Ramlyng

Lotte Friis jubler: Jeg sagde ja

Christoffer Schnack og Lotte Friis
Christoffer Schnack og Lotte Friis
Foto: Jeppe Michael Jensen
Der er forår og amoriner i luften og den tidligere svømmestjerne og "Vild den dans"-deltager Lotte Friis mærker det lige nu i særlig grad.

Lotte Friis indstillede karrieren i 2017, blev populær radiovært på P4 og i starten af året hædret ved at blive optaget i den prestigefylde "Idrættenns Hall of fame" for sine utrolige sportspræstationer.

Men nu venter en ny titel den dygtige svømmepige; nemlig titlen hustru.

Lotte Friis deler fint billede

Til ordene "My forever - I said yes - new title - 2020" deler Lotte Friis nu med offentligheden, at kæresten Christoffer Schnack Ringø har friet, og at hun sagde ja.

På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at dele, kan man se en storsmilende Lotte Friis med en ligeså smilende frier ved sin side.

Lotte Friis drømmer om børn

Lotte Friis har tidligere i TV3-programmet "Til middag hos" fortalt, at hun altid har drømt om at blive mor. Og netop snakken om dét ønske tog hun og kæresten tidligt i forløbet, da Lotte Friis er noget ældre end Christoffer Schnack Ringø. - Det er en samtale, vi har måttet tage lidt tidligere end mange andre par, fordi jeg netop er 29, og han er 21. Jeg kan godt forstå, hvis han gerne vil vente 7-8 år med at få børn, det vil jeg bare ikke, sagde Lotte Friis i ”Til middag hos” dengang.

Læs mere om: