Mads Mensah fejrer særlig dag

Mads Mensah Larsen
For knap en uge siden kunne han sammen med kollegerne fra håndboldlandsholdet fejre, at holdet havde vundet en flot sølvmedalje ved OL i Tokyo.
Og torsdag er der så endnu en gang lagt op til fejring for den dygtige danske håndspiller.
Den 12. august fylder Mads Mensah nemlig 30 år.
Ud over sølvmedaljen ved OL har Mads Mensah også kunnet fejre mange andre flotte placeringer gennem sin håndboldkarriere.
Bl.a. var han med til at vinde VM-guld til Danmark i både 2019 og 2021 og OL-guld i 2016.
Til daglig bor den danske håndboldspiller i Tyskland, hvor han spiller for den tyske klub SG Flensburg-Handewitt.
I 2018 blev han gift med kæresten Line, som han faktisk friede til midt på håndboldbanen efter en kamp til publikums store begejstring.
Sammen har parret to døtre, der er født i hhv. 2019 og 2020.
Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
Se eller gense de rørende billeder fra håndboldbanen lige efter VM-sejren i 2019, hvor håndboldherrerne blev lykønsket af deres nærmeste:


Der var kys og kram i den danske landsholdlejr til VM i 2019. Lasse Svan, Anders Zachariassen og Niklas Landin bliver lykønsket af deres kærester og børn.


Verdens bedste målmand Niklas Landin fik et sejrskys fra sin kone Liv. Sammen har parret sønnen Pelle og datteren Silje.


Lasse Svan blev også mødt med kys på banen fra sin hustru Sara Jemon.


Lasse Svan modtager et velfortjent sejrskys.


Henrik Møllgaard gav sin kone, Christina, et ordentligt smækkys midt på banen.




En af VM’s helt store danske spillere, Anders Zachariassen, havde sin dengang 15 måneder gamle datter, Clara, på armen, da kæresten lykønskede ham med et stort kys. Lille Clara var i dagens anledning iført en spillertrøje med "far" skrevet på ryggen.


Landstræner Nikolaj Jacobsen med sønnen Linus.


Mads Mensah i kærlig omfavnelse med sin hustru, Line Bødker, som han blev gift med i efteråret 2018.


Tv-vært Stine Bjerre Mortensen var klar med kys, kram og beundrende blikke, da hun mødtes på banen med sin kæreste Casper U. Mortensen


Kronprins Frederik stod klar med kram og tillykke til spillerne. Her krammer han Magnus Landin.


Hans Lindberg og familien.


Henrik Toft fik en stor krammer af sin 3-årige søn, Oliver, som var hoppet i fars trøje i str. XS.


Det var et rørende og glædeligt gensyn imellem Rasmus Lauge og datteren Freja efter finalekampen.


Rasmus Lauge, der tydeligvis nød at kunne dele den store oplevelse med sin datter, Freja.




Casper U. Mortensen sagde også ja tak til et vinderknus fra kronprins Frederik.


De to Toft-brødre fik hurtigt samlet resten af flokken til fællesbillede. René Toft er gift med Kathrine Buus Nielsen, og de har sammen Julie og Josephine. Henrik Toft er gift med den svenske håndboldspiller Ulrika, og de har sønnen Oliver og datteren Ida.


Der var dobbelt op på Nikolaj og børnelykke, da Nikolaj Øris, Nikolaj Markussen og Johan Hansen satte sig til rette med deres børn på skødet. Nikolaj Øris (i midten) har sammen med kæresten Kristina sønnen Carl, og fik tre uger før VM endnu en søn.


Mikkel Hansen og Henrik Mølgaard


Simon Hall