Michael Laudrup fejres af familien
Michael Laudrup kan onsdag den 15. juni fejre sin 52-års fødselsdag, og det er i særdeleshed en dag, som står i familiens tegn.
Dagen startede med morgenmad, som fodboldlegendens 22-årige datter Rebecca kom forbi med. Hun lagde efterfølgende et billede af morgenbordet op på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse
- I dag har verdens mest fantastiske far aka mister fødselsdag, så selvfølgelig skulle jeg lige hjem til ham med snegle, croissanter og tebirkes. Tillykke far, skriver Rebecca Laudrup på Instagram.
Michael Laudrup holder fødselsdag i Danmark
Michael Laudrup dækker i øjeblikket EM-slutrunden som kommentator for TV 2, og han er derfor i perioder udsendt til Frankrig. Fødselsdagen fejrer han dog på dansk grund.
LÆS MERE: Tillykke: Michael Laudrup fylder 52
- Min far er i København og bliver fejret i dag med kone, børn og svigerbørn. Det er ikke alle kampe, han skal kommentere på i Frankrig, så min mor og ham rejser frem og tilbage mellem København, Frankrig, Doha og Mallorca, fortæller Rebecca Laudrup til BILLED-BLADET.
Det er kun lidt over en uge siden, at familien kunne fejre en anden begivenhed, nemlig Michael Laudrups yngste søn Andreas' bryllup.