30. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Mikkel Hansen gemte på smertefuld hemmelighed før og under finalen

Mikkel Hansen
Mikkel Hansen
Foto: Liselotte Sabroe Ritzau/Scanpix
Det blev ikke til meget spilletid i VM-finalen for superstjernen Mikkel Hansen, der sammen med holdkammeraterne holdt noget skjult for medierne og modstanderne op til guldkampen søndag aften.

Danmarks og en af verdens bedste håndboldspillere de senere mange år, Mikkel Hansen, kom ikke til at spille en hovedrolle i VM-finalen mod Frankrig søndag aften i Stockholm.

Mikkel Hansen havde faktisk kun et enkelt skud på mål i VM-finalen mod Frankrig, da han sikkert scorede på straffekast efter 37 minutters spil.

I to døgn op til søndagens VM-finale gik det danske landshold og holdt på en hemmelighed omkring Mikkel Hansen.

Hansen kom til skade med sit knæ i semifinalen mod Spanien, og han var derfor tvivlsom til finalen mod Frankrig.

Mikkel Hansen fortalte om sine problemer med knæet

Mikkel Hansen fortalte efter guldtriumfen, at han havde smerter i knæet.

– Ja, det var ikke helt super. Jeg har haft et overstræk, som har gjort, der er lidt meget væske i knæet. Det gør, jeg spiller med en optapening, sagde Mikkel til TV 2 Sport.

På trods af kun et enkelt mål i finalen endte Mikkel Hansen på VM-topscorerlisten niendeplads med sine i alt 41 mål.

Læs mere om: