7. aug. 2017
Af Juliane Olsen

Mikkel Kessler: Nu vil Lea have flere børn

Mikkel Keesler og Lea Hvidt
Mikkel Keesler og Lea Hvidt
Foto: All Over
Bokseren Mikkel Kessler skal giftes med sin kæreste, Lea Hvidt, og nu har hun fået et ønske om, at parret skal have flere børn.

Den 38-årige bokser Mikkel Kessler har forlovet sig med sin kæreste igennem ti år, Lea Hvidt, og han er selvfølgelig ovenud lykkelig.

Mikkel Kessler har afsløret nyheden på sin facebookprofil i et opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

– Hun sagde JA!, skriver Mikkel Kessler.

Mikkel Kessler er stolt

Bokseren afslører samtidig, at Lea Hvidt er klar på endnu en familieforøgelse, for med i teksten er to ikoner med henholdsvis en sutteflaske og en baby.

”Nu vil hun have flere…”, skriver Mikkel Kessler og lægger samtidig ikke skjul på sin enorme stolthed over, at han skal gøre Lea Hvidt til sin hustru.

Lea Hvidt har samtidig også offentliggjort nyheden på sin blog, hvor hun skriver, at Mikkel Kessler friede i weekenden.

Familien skal måske forøges

Her afslørede hun, at parret glæder sig helt vildt til brylluppet, og at de begge to er meget lykkelige for det, der skal ske.

Sammen har Mikkel Kessler og Lea Hvidt to børn, treårige Romeo og etårige Rosa-Lia, og nu kommer der måske endnu et medlem til inden så længe.

Ud over brylluppet så gør bokseren også et snarligt comeback inden for sporten med sin forlovedes opbakning.

Læs mere om: