Niklas Landin og familien overrasker: Sådan har du aldrig set dem før

Niklas Landin

Niklas Landin

Foto: Birger Storm
Landsholdsmålmanden Niklas Landin har sin familie med i en række overraskende indslag på tv.

Niklas Landin er for tiden på de flestes læber.

Han og resten af det danske herrelandshold har succes ved EM-slutrunden i Ungarn, hvor de lørdag sikrede sig en plads i mellemrunden.

Men imellem kampene bliver vist på tv, toner Niklas Landin frem på skærmen med sin familie.

Som familie

For Niklas Landin er sammen med sin hustru Liv og børnene Pelle og Silje med i en række reklamer for den danske virksomhed HTH.

Landsholdsmålmanden har tænkt meget over, hvad samarbejdet med virksomheden indebar, særligt fordi hans egen familie er en del af det.

- Når jeg deltager i et samarbejde med en kommerciel virksomhed, er det meget vigtig for mig, at jeg kan stå inde for produkterne og virksomhedens værdier. Særligt i dette tilfælde, hvor jeg inddrager familien, skal vi virkelig kunne se os selv som familie i kampagnen. Det kan vi i det nye køkken fra HTH, og det var en sjov oplevelse at deltage i filmoptagelserne, siger Niklas Landin i en pressemeddelelse fra HTH.

Niklas Landin har hustruen Liv og børnene Pelle og Silje samt familiens hund med i reklamerne for HTH. 
Foto: HTH/ PR

Niklas Landin har hustruen Liv og børnene Pelle og Silje samt familiens hund med i reklamerne for HTH. 

Danser rundt

I en af reklamerne, som Niklas Landin er med i, der viser hans sit flotte fodarbejde frem.

For i køkkenet, som HTH står bag, giver landsholdsmålmanden et nærmest dansende bud på, hvor funktionelt køkkenet er, når han lukker skabslåger med fødderne.

Til slut bliver han overrasket af resten af familien, der er noget chokeret over den rutine, han lige har liret af.

Med datteren

Niklas Landin er også med i en anden reklame for virksomheden, der tager udgangspunkt på badeværelset.

For her er han sammen med sin datter Silje, der sætter et hårspænde i farens hår, som er et meget kært moment mellem dem.

Stolte over Landin

Hos HTH er man meget beæret over, at Niklas Landin har ønsket at være en del af reklamerne, der florerer på skærmen i løbet af januar.

Reklamerne med Niklas Landin og familien kan ses på blandt andet TV 2 i januar. 
Foto: HTH/ PR

Reklamerne med Niklas Landin og familien kan ses på blandt andet TV 2 i januar. 

Særligt også fordi den 33-årige håndboldspiller har inddraget sin familie også.

 

- I dag er der meget fokus på, at man personligt står inde for det, man lægger navn til, og derfor er vi både glade for og stolte over, at Niklas Landin gerne vil have hele familien til at være med i vores kampagne. Det fortæller mig, at han kan spejle sig i vores produkt, og at de familiære værdier, vi i HTH har som tilgang til at lave køkkener, er noget, han bakker op om, siger Palle Larsen, der er marketingdirektør.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden