Annonce
23. jan. 2026
Af: Simone Løvstad Kristensen

Pludselig kunne Morten Ankerdal ikke se til den ene side: Måtte en tur under kniven

TV 2-vært Morten Ankerdal fortæller, hvorfor han måtte en tur under kniven.
TV 2-vært Morten Ankerdal fortæller, hvorfor han måtte en tur under kniven.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
TV 2-værten Morten Ankerdal tog en drastisk beslutning, da han fik problemer med synet.

TV 2-værten Morten Ankerdal har i øjeblikket fuld fokus på EM i håndbold, hvor han hver dag kaster et skarpt blik på de danske håndboldherrer og de europæiske hold ved slutrunden.

Men det skarpe blik har i bogstavelig forstand tidligere voldt sportsværten problemer. Morten Ankerdal fortæller til BILLED-BLADET, at han for halvandet år siden havde svært ved at se ud af højre øje, og derfor tog han en drastisk beslutning.

Annonce

– Jeg var begyndt at have problemer med at se ud af højre øje, når jeg kørte bil, fordi mit øjenlåg hang så langt nede. Jeg begyndte at tage mig selv i, at jeg sad og drejede hovedet, fordi jeg ikke kunne se ud til højre. Så jeg fik fjernet noget hud heroppe ved øjnene, så jeg bedre kan se ud, fortæller han og kører fingeren hen over sit ene øjenlåg.

Annonce

Det dårlige syn var dog ikke den eneste grund til, at han valgte at lægge sig under kniven.

– Der var også mange gange, hvor folk sagde til mig, er du træt? Og jeg tænkte, jeg er overhovedet ikke træt, konstaterer Ankerdal.

Faktisk er det ikke så overraskende for tv-værten, at øjenlågene var begyndt at hænge i takt med, at han blev ældre. Det samme skete far hans far, Steen Ankerdal.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-22/BB-53651.jpg
Morten Ankerdal med sin far, Steen Ankerdal, der blev fotograferet i forbindelse med indsamlingshowet "Knæk Cancer" på TV 2 i 2013.
Foto: Jesper Sunesen

– Min far havde det også, så jeg vidste godt det ville komme til mig på et tidspunkt. Han fik det også gjort, da han var omkring min alder, lyder det.

Annonce
Køb abonnement på BILLED-BLADET

Selvom han beskriver sig som en forfængelig mand, er det ikke udseendet, der har været årsagen til, at han har fået foretaget indgrebet.

– Jeg er ikke en der ellers vil have kosmetiske indgreb, men da jeg fandt ud af, at det kunne hjælpe mig, så jeg fik et bedre syn, så var det en let beslutning. Hvis det kun handlede om ikke at se træt ud, så havde jeg nok ikke gjort det, understreger tv-værten.

Mere om: