
Rikke Hørlykke bar sin 25 år gamle brudekjole til sølvbryllupsfest

Den 19. august kunne Rikke Hørlykke og Klavs Bruun Jørgensen fejre deres 25-års bryllupsdag, og i weekenden havde de fornøjelsen af at fejre sølvbrylluppet omgivet af deres nærmeste.
Det afslører den tidligere håndboldstjerne på Instagram.
På festbillederne fra weekenden kan man få glimt fra parrets havefest, og her kan man se, at Rikke Hørlykke bar en helt særlig kjole.
Hun var nemlig iført en kortere version af den brudekjole, hun også bar ved sit bryllup i 2000.
Det er ikke første gang, at Rikke Hørlykke og Klavs Bruun Jørgensen fejrer den romantiske dag.
Traditionen tro blev de vækket med musik hjemme i Virum, hvor der også var sat en flot æresport op.
Også her var parret omgivet af deres nærmeste familie og venner. Se alle billederne fra dagen i artiklen herunder:
