Sådan fejrede Preben Elkjær sin 60-årsdag

foto: AOP
Dynamitdrengen Preben Elkjær havde en dejlig fødselsdag med familien, da han i går fyldte 60 år.

- Jeg havde en fantastisk dag. Meget af den gik med at besvare telefonopkald og modtage gratulationer på Facebook og Twitter. Jeg er virkelig oprigtigt overvældet. Det er virkelig flot, at så mange skriver. Jeg er selvfølgelig vant til at få hilsner på min fødselsdag, men det her er altså helt vildt, siger Preben Elkjær til BILLED-BLADET.

- Da jeg blev 50 år, fejrede vi det med en stor fest, men denne gang skulle det ikke være så vildt.  Folk er dog ligeglade. De har sendt mig alle mulige gaver alligevel. 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

- Vi fejrede dagen med en god middag sammen med nogle venner, min kone og min søn Max, fortæller Preben Elkjær om den store dag

Sælger huset

Landsholdsbomberen fra 1980'erne har bestemt ikke planer om at gå på pension.

Elkjær er glad for at lave Champions League, hvor han er ekspert i studiet på TV3, o,g som han siger, ønsker han sig blot ”et godt helbred og nogle gode oplevelser”.

Sammen med fru Nicole har han dog besluttet at sætte deres villa i Charlottenlund til salg.

- Vi har ikke travlt med at komme af med huset, og vi har heller ikke fundet noget nyt at bo i endnu. Men sådan cirka hvert syvende år plejer der at skulle ske noget nyt.  Det er vi meget enige om.

- Så skal vi finde nogle andre veje at cykle på og nogle andre stier at gå ture på.  Det er kun sundt, at der bliver rørt lidt op i det hele, siger Elkjær, der på fodboldbanen i 1980'erne var manden, der netop sørgede for det, når han eksplosivt gik løs på alverdens forsvar.

  

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden