19. aug. 2016
Af af Ulrik Ulriksen i Rio

Sara Slott beundrede badminton-venindernes sølvmedaljer i OL-landsbyen

Sølvmedaljevinder i 400-meter hækkeløb, Sara Slott Petersen, med sølvmedaljeinderne i damedouble i badminton Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen til pressemødet i  Village Plaza. 
Sølvmedaljevinder i 400-meter hækkeløb, Sara Slott Petersen, med sølvmedaljeinderne i damedouble i badminton Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen til pressemødet i Village Plaza.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Hækkeløberen Sara Slott vandt OL-sølv torsdag, men først natten mellem fredag og lørdag dansk tid kunne hun få overrakt sin medalje i Rio.

Der var dansk topmøde i Den Olympiske Landsby i Rio de Janeiro, hvor sølvvinderen i 400 meter hækkeløb Sara Slott Petersen hilste på sølv-badmintondoublen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen.

Mens Sara endnu ikke havde modtaget sin medalje, så havde badmintonpigerne deres sølv hængende fint om halsen. Sara fik først sin medalje ved en ceremoni natten mellem fredag og lørdag dansk tid.

Sara i centrum

- Hvor er de medaljer flotte og tunge, sagde Sara Slott og tog fat i Kamilla Rytter Juhls og Christinna Pedersens medaljer.

Derefter stillede supertrioen op til billeder. Christinna og Kamilla insisterede på, at Sara skulle stå i midten på billederne.

LÆS OGSÅ: Bronzepigerne festede med Mikkel Beha Erichsen og Emil i Rio

Bagefter sludrede de kort med hinanden, og så ville den samlede danske presse have ord fra dem hver især.

Champagne på Copacabana

-Vi fejrede medaljen med afslapning for alle pengene. Mine forældre og min bror er kommet til Brasilien, og vi var ude at spise med dem, og vi skålede i champagne og caipirinha-drinks på Copacabana. Det var en fantastisk aften, sagde Christinna Pedersen om badminton-doublens private, olympiske sølvfest.

Stor gave med hjem

-Jeg glæder mig til at komme hjem til min søn på tre år. Jeg skal nok have en rimelig stor gave med hjem til ham, sagde Sara Slott, før hun og badmintonveninderne sagde farvel og tak for denne gang og gik tilbage til deres lejligheder i OL-landsbyen.

https://imgix.billedbladet.dk/20160819_jsu6644_copy.jpg
Sølvmedaljevinder i 400-meter hækkeløb, Sara Slott Petersen, med sølvmedaljeinderne i damedouble i badminton Kamilla og Christinna til pressemødet i Village Plaza.
Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

Læs mere om: