26. maj. 2023
Af Karina Didriksen

Se de romantiske billeder: Sarah Mahfoud viser sin nye kæreste frem

Sarah Mahfoud.
Bokseren Sarah Mahfoud er blevet kæreste med Tobias Sørig, som selv er bokser.

For et par måneder siden afslørede Sarah Mahfoud, at hun har fundet kærligheden.

Den 33-årige bokser er blevet kæreste med Tobias Sørig, der selv har haft en karriere som bokser.

Nu har det forelskede par så stillet op til nye, romantiske billeder, der er taget i en helt særlig anledning.

Fredag den 26. maj 2023 skal de nemlig begge to i bokseringen.

Både Sarah Mahfoud og hendes kæreste deltager i Danish Fight Night i Royal Arena i København.

34-årige Tobias Sørig havde egentligt lagt boksekarrieren på hylden, men ifølge Danish Fight Nights hjemmeside gør han comeback efter fem år og deltager i det store boksestævne, hvor der samles penge ind til indlagte børn.

Cruiservægteren Tobias Sørig skal kæmpe mod en ungarsk bokser, mens kæresten Sarah Mahfoud skal bokse i fjervægt mod en kvinde fra Italien.

Se de skønne billeder af Sarah Mahfoud og kæresten Tobias Sørig i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: