2. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Skønt billede: Hjemvendt Viktor Axelsen fik den sødeste modtagelse

Viktor Axelsen
Viktor Axelsen
Foto: Ritzau/Scanpix
Danmarks store badmintonstjerne Viktor Axelsen er efter flere uger i Thailand endelig hjemme hos familien.

For Danmarks badmintonstjerne Viktor Axelsen har januar måned været hektisk med hele tre turneringer i Thailands hovedstad Bangkok.

Axelsen har leveret varen og nået finalen i alle tre turneringer, og han vandt endda de to og spillede sig dermed til flotte præmiepenge.

Viktor savnede familien

Midt i succesen har Viktor dog savnet sin familie.

Efter søndagens finalenederlag til landsmanden Anders Antonsen fløj Viktor Axelsen direkte fra Bangkok hjem til Danmark, og her var det fantastisk at se familien igen.

Kyssede Vega

Viktor fejrede det med at kysse sin smukke datter Vega, og det har han lagt et fint billede op af på de sociale medier.

BILLED-BLADET har af Viktor fået grønt lys til at bringe billedet her.

Lang tid i Bangkok

Netop familien betyder alt for Axelsen, der var i Bangkok fra 3. til 31. januar, og han savnede naturligvis sin kæreste Natalia og deres lille datter Vega.

I oktober blev Viktor far, og januar-turen var første gang, han var væk fra familien siden familieforøgelsen.

Hårdt at være væk

Det var hårdt at være væk hjemmefra, men heldigvis er FaceTime opfundet, så han kunne holde en god kontakt til sine to elskede derhjemme.

- Men jeg savner dem ubeskriveligt, sagde Viktor til Ekstra Bladet midt i januar, hvor han opholdt sig i den corona-boble, han og de andre spillere skulle blive i under hele opholdet i Bangkok.

Læs mere om: