6. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Stine Bjerres mand hårdt ramt: Casper opereret

Stine Bjerre Jørgensen og Casper U. Mortensen
Stine Bjerre Jørgensen og Casper U. Mortensen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
I en pressemeddelelse oplyses det, at håndboldspilleren Casper U. Mortensen er blevet opereret.

Den danske håndboldspiller og landsholdsstjerne, Casper U. Mortensen, er tvunget til at holde en lang pause fra håndbold på grund af en ærgerlig knæskade.

Det oplyser hans spanske klub FC Barcelona i en pressemeddelelse.

Casper U. opereret i knæet

Casper U. Mortensen er blevet opereret i sit venstre knæ, og det tvinger ham til at lægge håndbolden på hylden i minimum fem måneder.

Casper går nu glip af VM i Egypten i januar, og en lang omgang genoptræning venter i Barcelona, hvor han og Stine Bjerre Mortensen bor i deres fælles lejlighed.

Stine Bjerre støtter

Heldigvis har Casper sin bedre halvdel, TV 2-Sportens Stine Bjerre, til at støtte sig gennem den hårde tid, som venter.

Hun var der også for Casper, da han tidligere blev ramt af en alvorlig skade.

Endnu en alvorlig skade

Det er således en ny skade i menisken i venstre knæ, der har ramt Casper, som efter VM i Danmark i januar 2019 første gang blev opereret for en alvorlig knæskade og efterfølgende holdt en meget lang pause.

Verden brød sammen

Dengang følte han, at verden brød sammen, og han var faktisk gennem to operationer efter sin første skade.

Heldigvis er den den seneste operation på Capio Privathospital Viborg forløbet rigtig godt, og Casper er ved godt mod trods modgangen.

Læs mere om: