Annonce

Stopper Mads Mensah Larsen på landsholdet? Kommer med udmelding

Håndboldspiller Mads Mensah Larsen er en af de erfarne kræfter på det danske herrelandshold. Her sætter han ord på sine tanker om, hvornår karrieren på landsholdet slutter. Video: Jesper Sunesen
Annonce
Håndboldspilleren Mads Mensah Larsen deler sine tanker om at stoppe på landsholdet.

Under EM er det ikke meget, man har set til håndboldstjernen Mads Mensah Larsen på banen.

I begyndelsen af EM lagde landstræner Nikolaj Jacobsen da heller ikke skjul på, at Mads Mensahs rolle er større udenfor banen, da han som en af de erfarne kræfter er med til at bære kulturen videre til de yngre og lidt med urutinerede spillere.

Annonce
Køb abonnement på BILLED-BLADET

Men har han tænkt over, hvornår han vil stoppe på landsholdet? Til BILLED-BLADET fortæller han, om de tanker han har gjort sig i forhold til at sætte et endegyldigt punktum for sin tid i den rød-hvide trøje.

– Det tror jeg, jeg tager fra slutrunde til slutrunde og mærker efter, om det stadig giver mening i forhold til familiesituationen, og ellers er jeg ret sikker på, at der kommer et helt naturligt udløb, hvor man bliver overhalet af nogle unge, dygtige spillere, fortæller Mads Mensah Larsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-27/_WEN4363.jpg
Johan Hansen, Mads Mensah Larsen og Mads Hoxer jubler efter sejren mod Tyskland mandag aften.
Foto: Kaspar Wenstrup

Han afviser, at han har fastsat et konkret tidspunkt for, hvornår han takker af på landsholdet.

Annonce

Og det er da heller ikke sikkert, at det er op til ham, for det afhænger også af, hvorvidt han bliver udtaget eller ej, og dermed kan det være svært at spå om fremtiden.

Det seneste år har han taget et helt nyt skridt i sin håndboldkarriere, da han og familien er vendt hjem til Danmark efter mere end et årti i Tyskland. Han spiller nu i den grønne Skjern-trøje, og familien er faldet godt til i den jyske by.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.