29. jun. 2023
Af Catja Klarskov

Stor afsløring: Caroline Wozniacki genoptager tenniskarrieren

Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki
Foto: Hanne Juul
Det er med familiens fulde opbakning, at tennisspilleren Caroline Wozniacki nu genoptager sin tenniskarriere.

Det er med familiens fulde opbakning, at den 32-årige verdensstjerne Caroline Wozniacki genoptager tenniskarrieren.

Det fortæller hun i et stort interview med Vogue, ligesom hun også deler nyheden på sin Instagram-profil.

I 2020 afslørede tennistalentet, at hun indstillede sin karriere for i stedet at fokusere på det familieliv, hun ønskede at skabe sammen med sin mand, den tidligere NBA-spiller David Lee.

Nu griber hun dog atter tennisketsjeren, og i sit opslag på Instagram afslører hun, at det er med familiens fulde opbakning og ud fra et ønske om at vise sine to børn, at man altid skal forfølge sine drømme uanset alder og rolle.

I interviewet med Vogue afslører hun samtidig, hvornår hun atter vender tilbage på grus. Hun ser nemlig frem til at deltage i US Open senere i år.

Caroline Wozniacki giftede sig med sit livs kærlighed, David Lee, i 2019. Sammen har parret børnene 2-årige Olivia og James, der kom til verden i oktober sidste år.

Du kan læse hele artiklen samt Caroline Wozniackis egne ord her.

Læs mere om: