24. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Stor fødselsdag i VM-lejren: Sådan fejrer håndboldlandsholdet Emil Jakobsen

Emil Jakobsen med sine holdkammerater 
Emil Jakobsen med sine holdkammerater
Foto: Ritzau Scanpix
Emil Jakobsen fylder 25 år tirsdag. Dagen fejres af holdkammeraterne.

Dagen efter 30-25-sejren mod Egypten, er der endnu en grund til at vifte med Dannebrog i VM-lejren.

Tirsdag fylder håndboldlandsholdets venstrefløj Emil Jakobsen 25 flotte år.

Det bliver fejret på håndboldherrernes Instagram, hvor de har delt et billede af dagens fødselar i aktion:

- Kæmpe hurra fra hele holdet, lyder det fra holdkammeraterne.

Den fynske fløjspiller fik sin debut på håndboldlandsholdet i 2019, og hans præstationer på banen bliver da også rost til skyerne i anledningen af fødselsdagen:

- Siden da har han blandt andet været sikker straffekastskytte og imponeret med sin fantastiske springstyrke, skriver holdet og leder tankerne hen på fløjspillerens sublime rullefald tenderende til akrobatik.

Emil Jakobsen i aktion. 
Emil Jakobsen i aktion.
Foto: Ritzau Scanpix

Til daglig spiller Emil Jakobsen i den tyske klub SG Flensburg-Handewitt. Sine spæde håndboldskridt tog han i Kerteminde-HK og GOG.

Læs mere om: