TILLYKKE: Caroline Wozniacki har fødselsdag

foto: AOP
Danmarks tennisdronning Caroline Wozniacki fylder 26 år og skal snart til OL i Brasilien.

Caroline Wozniacki har ikke haft så meget at råbe hurra for rent sportsligt på det seneste. Men i dag kan omverdenen passende råbe et hurra for hende: Tennisstjernen fejrer nemlig sin 26-års fødselsdag og kan glæde sig til, at hun snart skal til OL i Brasilien.

Caroline Wozniacki blev født på 11. juli 1990 i Odense, og selv om hendes forældre, Anna og Piotr Wozniacki er fra Polen, er Caroline vokset op i Danmark - nærmere bestemt i Farum.

Fra sommeren 2008 bosatte hun sig dog i Monaco, men er fortsat tilknyttet Dansk Tennis Forbunds elitecenter i Danmark.  

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Caroline Wozniacki skulle have været gift

Privat kunne Caroline Wozniacki have været en gift kvinde. Den blonde tennins-darling dannede par med golfspilleren Rory McIlroy. Men selvom parret blev forlovet nytårsaften 2013 valgte McIlroy allerede den 21. maj 2014 at bryde forlovelsen.

Mellem kamp og træning er Caroline også altid særdeles aktiv på de sociale medier, og på hendes twitter-profil har hun tradition for at  fotografere, hvad hun laver i løbet af dagen - så måske der venter et frisk fødselsdagsbillede af hende til hendes fans.

BILLED BLADET ønsker i al fald tillykke med dagen.

LÆS MERE: Kronprinsesse Mary møder Danmarks tennisdronning

 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden