Onsdag, 7. december 2022 - af Majken Munk

Trine Marie Hansen kunne ikke se bort fra Jonas Vingegaards alder, men én ting fik hende overbevist

Trine Marie Hansen og Jonas Vingegaard
Trine Marie Hansen og Jonas Vingegaard
Foto: René Schütze
Det var ikke kærlighed ved første blik, da Jonas Vingegaard og Trine Marie Hansen mødtes, fordi hun ikke kunne se bort fra aldersforskellen.

Danskerne er over sommeren kommet på fornavn med cykelrytteren Jonas Vingegaard og kæresten Trine Marie Hansen.

Da de første gang mødtes, var kærligheden imellem dem ikke lige til at få øje på for særlig Trine Marie Hansen.

Hun synes nemlig, at han var lidt for ung, fortæller hun i Aftenshowet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er jo kriminelt

Jonas Vingegaard og Trine Marie Hansen mødte hinanden, da hun var kommunikationsmedarbejder for cykelholdet ColoQuick, som Jonas Vingegaard cyklede for.

Han fik hurtigt et godt øje til hende, men hun havde svært ved at se bort fra aldersforskellen.

- Da han begyndte at lægge an på mig, tænkte jeg: ”Ej, det er jo kriminelt”, fortæller Trine Marie Hansen og slår en stor latter op.

Hun er nemlig 11 år ældre end sin kæreste Jonas Vingegaard.

Hjerte af guld

Der gik nogen tid, hvor hun slet ikke kunne se en fremtid i den unge Jonas Vingegaard, men han gav aldrig op.

- Jeg tror, jeg var vedvarende. Jeg blev ved med at prøve, og det lykkedes til sidst. Jeg blev ved med at lægge an på hende, og så tror jeg til sidst, hun indså, jeg var sød, fortæller Jonas Vingegaard i ”Aftenshowet”.

- Jeg fandt jo ud af, at han har et hjerte af guld, og det finder man altså ikke mange steder, uddyber hun.

Sammen har parret datteren Frida. 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden