16. feb. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Trist nyt for Hans Lindberg: Kan misse vild rekord

Hans Lindberg
Hans Lindberg.
Foto: Martin Høien
Den danske håndboldspiller var godt på vej mod vild rekord, men nu er der kommet et markant bump på vejen dertil.

Til sommer er Hans Lindbergs tid i den tyske Bundesliga slut, og han skal finde en ny klub at spille for. Indtil da tørner han stadig ud for Füchse Berlin, der lige nu ligger nummer 1 i ligaen.

Og der er faktisk mere end et mesterskab for øje – i hvert fald for Hans Lindberg.

Han er nemlig på jagt. På jagt efter rekorden for at score flest mål i Bundesligaen. Nogensinde.

Lige nu står 41-årige Hans Lindberg noteret for 2882 mål, så han er blot 23 mål fra rekorden, som lige nu er på 2905 mål.

Men vejen mod den rekord, har dog fået et gigantisk bump.

Hans Lindbergs klub, Füchse Berlin, skriver nemlig på deres hjemmeside, at han har brækket den ene hånd, og forventes at være uden for banen i minimum et par måneder – men potentielt kan resten af hans tid i klubben også være i fare.

Hans Lindberg netop vendt retur efter verdensmesterskaberne i Sverige/Polen med en guldmedalje om halsen, så gejsten for at opnå endnu et stort resultat må utvivlsomt være højt.

Desværre kan en brækket hånd ramme selv de bedste, og indtil videre må han altså sætte spillet på banen på pause.

Læs mere om: