6. jul. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Værd at vide om Tour de France-håbet Jakob Fuglsang

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/jakob.jpg
Foto: Jesper Sunesen og Martin Høien
Snart går kampen ind om podiepladserne i Paris når Tour de France 2019 lørdag ruller i gang. Bliv klogere på det 34-årige danske Tour-håb, Jakob Fuglsang her.

Cykelstjernen Jakob Fuglsang skal snart ræse landeveje tynde, når Tour de France 2019 løber af stablen.

Og det er niende gang i karrieren, at danskeren deltager i det legendariske løb.

Jakob Fuglsangs karriere

- Han har vundet ”Post Danmark Rundt” tre år i træk. I 2008, 2009 og 2010.

- Jakob Fuglsang har tidligere ræset rundt på vejene for cykelholdet Team Saxo Bank, og gør det i dag for Astana Pro Team, hvor han er kaptajn.

- I 2016 hang han en flot sølvmedalje om halsen ved OL i Rio de Janerio. Her brillerede han i landevejscykling.

- Jakob Fuglsang er nummer to på verdensranglisten, efter han for nyligt stod øverst på podiet, som vinder af det franske cykelløb ”Critérium du Dauphiné”.

https://imgix.billedbladet.dk/20160806_jsu1225_copy.jpg
Jakob Fuglsang med sin OL sølvmedalje i 2016.
Foto: Jesper Sunesen

Kærligheden til Loulou

Jakob så sin kone Loulou for første gang ved en bogreception i Luxembourg. Dengang var hun 16 år, mens cykelrytterne var 25. De blev hurtigt et par.

I dag er de to gift og forældre til deres lille to-årige datter Jamie Lou. Loulou Fuglsang opgav en modelkarriere for ægteskabet med sin danske mand.

Og den kvinde har i den grad betydet noget særligt for rytteren. – Loulou har betydet og betyder rigtig meget for min udvikling. Og den opbakning, jeg får fra hende, er enestående. Jeg ved, at hun er så stærk, at hun nok skal klare den, når jeg ikke er hjemme, har cykelstjernen tidligere fortalt BILLED-BLADET.

Du kan følge Jakobs kamp om podieplads fra d. 6. juli, hvor Tour de France toner frem på TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/20180606_mho3130.jpg
Jakob Fuglsang og Loulou.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: