14. jan. 2017
Af Majken Munk

Vidste du det om håndbold-heltene?

Det danske herrerlandshold i håndbold
Det danske herrerlandshold i håndbold
Foto: Jan Christensen/ DHF
Millioner af seere følger med, når de danske gulddrenge spiller håndbold. Her kan du lære det danske herrelandshold i håndbold lidt bedre at kende.

De danske drenge har en OL-guldmedalje i bagagen, så der er toptunet og klar til at give den alt, hvad de har til VM i Frankrig.

Inden danskerne skal følge det populære håndboldlandshold, så har BILLED-BLADET fundet frem til 17 sjove facts om spillerne på landsholdet.

  • Mikkel Hansen har en hårpragt uden lige, og den har også brugt til at reklamere for shampoo af mærket Head and Shoulders.
  • Hvis der bliver råbt dessiner til den danske målmand Niklas Landins venstre øre, kan han ikke høre det. Han mistede desværre sin hørelse, fordi han som spæd var ramt af meningitis.
  • Lasse Svans forældre, Lene og Erik Svan, ejer et eksemplar af fløjspillerens trøje, som han sammen med holdkammeraterne vandt guld i. Medaljen beholdte han dog selv.
  • Den hurtige landsholdsfløj Casper U. Mortensen friede sidste år til sin kæreste under romantiske forhold, nemlig under en middag på stranden på Maldiverne.
  • Der var ikke udsigter til OL på grund af en slem korsbåndsskabe for stregkæmpen Rene Toft Hansen. Men med fire-fem timers træning om dagen blev han klar, ydermere betød det også, at han blev 12 kilo lettere.
  • Henrik Toft Hansens forældre, Bøje og Britta Toft Hansen, så OL-finalen i fjernsynet sammen med deres sønner, eller i hvert fald 2 meter høje papfigurer af sønnerne.
  • Til en helt almindelig ligakamp fik Kasper Søndergaard sig en anderledes opvarmning. Hans kone Maria Sarup fødte parrets anden søn få timer før kampstart.
  • Mads Mensah Larsen er en humørbombe uden lige, men til gengæld er han dårlig til indendørs fodbold, som landsholdet ofte spiller til opvarmning.
  • Stregspilleren Jesper Nøddesbo viste sin trænede krop frem for et godt formål. Han smed tøjet og skaffede 20.000 ekstra til Danmarksindsamlingen i 2014.
  • Det unge talent Lasse Anderssons karriere begyndte for alvor i KIF Kolding-København, og klubben kan takke målmandslegenden Kasper Hvidt for, at de fik Lasse Andersson på deres hold.
  • Hver gang Magnus Landin scorer et mål for sit klubhold KIF Kolding København, så kan tilskuerne synge med på ”Party Rock Anthem”.
  • Da landsholdet skulle hilse på de kongelige i Boxen til EM i 2014 præsenterede Hernings daværende borgmester Hans Lindberg som den rigtige majestæt, da speakere ofte råber Hans ’majestæt’ Lindberg, når han scorer.
  • Fremtidens venstrehåndede talent Niclas Kirkeløkke vil gerne være bygningsingeniør, og derfor læser han til det ved siden af håndboldkarrieren.
  • Michael Damgaard er en energibombe uden lige, og det bøder hans kæreste en lille smule for, for når hun drømmer om strandferie, er det ikke lige noget, der passer ind i hans aktive program.
  • Det var lidt af et tilfælde, at Morten Olsen kom med til OL. Til landsholdssamlingen med OL-forberedelser var han taget på ferie på Bali, men måtte korte ferien ned, da han blev indkaldt.
  • Da Jannick Green spillede i Bjerringbro-Silkeborg kastede han og holdkammeraterne sig ud som kunstnere i en god sags tjeneste, dog blev deres kreative evner overvåget af kunstneren Hanne Koch.
  • Henrik Møllgaard har intet imod at være i kontakt med sin feminine side, og han stiller da gerne op, når datteren Viola vil lege med sminke.
Seje Mikkel Hansen er et hit i Brasilien

Læs mere om: