Vild oplevelse i Bangkok: Viktor Axelsen er lidt rundt på gulvet
Midt i en tid præget af coronakrise og nedlukning er badmintonspilleren Viktor Axelsen i Thailands hovedstad Bangkok i gang med lidt af et sportsligt eventyr.
Viktor Axelsen i en boble
Han er sammen med verdenseliten placeret i en badminton-boble i Bangkok, hvor man afvikler store turneringer, og Viktor vandt søndag finalen i turneringen Thailand Open 2.
Er lidt rundt på gulvet
Det var anden gang indenfor præcis en uge, at Viktor vandt en stor finale.
For Axelsen er det en helt vild oplevelse i en ekstremt udfordrende tid.
- Jeg er lidt rundt på gulvet og træt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er meget glad for at vinde to titler i streg her i Thailand, lyder det fra Axelsen til TV 2 Sporten.
Flot præmiesum
I søndagens finale besejrede Viktor Axelsen landsmanden Hans-Kristian Vittinghus.
Med sejren følger en præmiesum på mere end 400.000 danske kroner.
I aktion igen onsdag
Viktor Axelsens næste opgave er sæsonfinalerne, som også afvikles i Bangkok i Thailand.
Den turnering, som rangerer meget højt, tages der hul på allerede i overmorgen onsdag den 27. januar.