VILDE SEERTAL: Så mange følger håndboldheltene

Mikkel Hansen og resten af det danske landshold i kamp mod Norge ved VM 2019.
Danmark ligger under et tykt tæppe af håndboldfeber. VM i herrehåndbold er nemlig i fuld gang.
Jyske Bank Boxen er proppet til randen med røde og hvide farver under Danmarks kampe, som skaber en vild kulisse. Men det er ikke kun danskerne i Boxen, som følger med.
Knap 2 millioner så Danmark mod Norge
Hele 1.817.000 danskere så med hjemme fra stuen da Danmark havde sin sidste gruppekamp mod Norge. Og over en million så optakten til kampen.
Generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen, er meget begejstret for de flotte seertal.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
”Det er lang tid siden, der har været så stor interesse for håndbold i Danmark. Faktisk skal vi helt tilbage til EM i 2014, som jo også var på hjemmebane, hvor vi i både semifinalen mod Kroatien og finalen mod Frankrig havde over 2 mio. seere. Så at vi allerede i en gruppefinale i den indledende runde kan mønstre så flotte tal, det er da helt fantastisk,” siger Morten Stig Christensen i en artikel til Dansk Håndbold Forbund.
Håndboldheltene slår Badehotellet
Til sammenligning havde det mest sete TV-program i 2018, Badehotellet på TV 2, i gennemsnit 1,4 mio. seere.
Du kan igen følge de danske håndboldmastodonter mod Egypten i aften kl. 20.00 på DR1.
Gå på opdagelse i galleriet med håndboldheltene herunder:


Igennem mange år er højrefløjen Lasse Svans navn blevet råbt ud gennem højtalerne. Det er bare ofte udtalt forkert. Det udtales nemlig ”Svaan” og ikke ”Svan”. Fløjen understreger dog i et interview med TV 2 Sport, at han ikke går op i det – bare de siger det rigtige navn.


Playmakeren Mads Mensah er noget af en energibombe og humørspreder. Og det viste han også da han friede til sit livs kærlighed, Line Bødker i august sidste år. Det skete nemlig midt på en håndboldbane efter Mads’ klub Rhein-Neckar Löwen havde vundet en kamp på hjemmebane.


Stregspillerne René Toft og Henrik Toft kommer fra en sand håndboldfamilie. De er nemlig en del af en søskendeflok på fem - og alle fem er elitehåndboldspillere.


Højrefløjen Hans Lindberg startede i sine teenageår med at være bagspiller på håndboldbanen. Nogle trænere mente dog, at han havde et større talent på fløjen – og derfra begyndte skolingen i kunsten på kanten.


Mikkel Hansen er yderst interesseret i kunst og mode. Han har også selv fundet en kæreste, som har talent for netop det. Kæresten Stephanie Gundelach er nemlig stylist, og hun er blevet døbt ”stilikon” ved flere lejligheder af modemagasiner. Hun har også skudt en modekampagne for mærket ”Zara” som gravid.


Playmakeren Rasmus Lauge og fruen Sabrina blev forældre for første gang til lille Freja sidste år. Rasmus skifter klub til sommer, og han håber efter klubskiftet at få mere tid sammen med familien, skriver DR.


Den over 2-meter høje målmand Niklas Landin har engang gået til basketball. Dog kun 1,5 time, så blev det droppet. De andre blev nemlig ved med at dømme ”skridt” på ham, hver gang han havde bolden.
GALLERI: Håndboldherrerne 2019 VM
Seneste nyt

Dennis Ritter om tiden efter Chris Ankers død: ...

Sødt øjeblik: Prinsesse Isabella sørgede for at ...

Kronprins Frederik deler billede fra tour-bilen: Sender ...

Vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl: Her er hendes ...

Prins Gustav og prinsesse Carina: Det her er en ...
