4. jul. 2023
Af Julie Nolsöe, Caroline Andersen

Stor lykke for Lars Løkke Rasmussen og familien: Endnu et barnebarn på vej

Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen
Foto: Hanne Juul
På dagen for Lars Løkke Rasmussen og hustruen Sólruns sølvbryllupsdag afslørede familien en anden glædelig nyhed

Familien Løkke Rasmussen har i dén grad store ting at fejre for tiden.

Den 4. juli kan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og hustruen Sólrun Løkke Rasmussen glæde sig over 25 års ægteskab, når de sammen med familie og venner markerer deres sølvbryllupsdag.

Men når den festlige dag lakker mod enden for sølvbryllupsparret, er der heldigvis andre dejlige ting i vente for familien.

I april kom det frem, at parret kan se frem til snart at få titlen som farmor og farfar. Til oktober byder sønnen Bergur Løkke Rasmussen sammen med kæresten Simone Spaanberg nemlig velkommen til verden til en lille dreng.

Den glade nyhed afslørede Bergur Løkke Rasmussen selv i et opslag på Instagram. Det kan du læse mere om lige her:

Endnu et barnebarn på vej

Men nu venter endnu en lykkelig familieforøgelse for Lars og Sólrun Løkke Rasmussen, som også snart kan kalde sig morfar og mormor.

Midt i festlighederne på sølvbryllupsdagen afslørede parrets datter, Lisa Løkke Rasmussen, overfor BILLED-BLADET, at hun venter sig.

- Det bliver rigtig dejligt, lyder det fra den kommende mor, som også afslører, at farmand Lars længe har plaget om at blive bedstefar:

- Siden jeg var 19, så nu kommer de i ét rap, siger hun med hentydning til storebrors kommende forældreskab.

Det lille vidunder i maven kommer til verden til december, altså bare to måneder efter Bergurs søn bliver født.

Lisa Løkke Rasmussen afslørede dog ikke, om der gemmer sig en lille pige eller dreng i hendes mave.

Lisa Løkke Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i 2018
Lisa Løkke Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i 2018
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: