30. mar. 2016
Af Maria Rode Olsen

Bodil Jørgensen deler Reumert-priser ud

Bodil Jørgensen.
Bodil Jørgensen.
Foto: Marc Fluri
Bodil Jørgensen har, sammen med Rasmus Botoft og komikeren Nikolaj Stokholm. ansvaret for at uddele årets Reumert-statuetter og sige flotte ord om prisvinderne, når Reumert-uddelingen finder sted i Operaen til juni.

Dansk scenekunst bliver fejret i Operaen, når årets Reumert bliver uddelt den 12. juni.

Det er skuespillerinden Bodil Jørgensen, der får det store ansvar at dele statuetterne ud til de rigtige vindere og give dem rosende ord med på vejen fra juryen.

Sammen med skuespilleren Rasmus Botoft og komikeren Nikolaj Stokholm har Bodil Jørgensen aftenens værtsroller, og skal sørge for at underholde cremen af folkene bag dansk teater og scenekunst på deres store aften.

https://imgix.billedbladet.dk/vaertstrio.jpg
Foto: Marc Fluri

Arrangeret af Eventministeriet

Hvert år tager Reumert form efter menneskerne, der laver det.

Ligesom en teaterforestilling er den anderledes hver gang, og i år er det Eventministeriet fra Det Kongelige Teater, der har haft en finger med i spillet og skabt en aften fyldt med magi, komik og poesi.

Bikubefonden markerer også i år årets største teatertendenser med festivalen CPH:STAGE, der afsluttes med den store Reumert-fest.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Læs mere om: