2. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Bodil Jørgensen opfylder datterens drøm

Bodil Jørgensen med datteren Rigmor.
Bodil Jørgensen med datteren Rigmor.
Foto: Martin Høien
Bodil Jørgensens datter blev konfirmeret, og den stolte mor planlagde en fantastisk fest for Rigmor på den store dag.

28. april fyldte Bodil Jørgensens datter, Rigmor, 15 år.

Dagen efter blev hun konfirmeret.

Det fortæller Bodil Jørgensen i forbindelse med pressemødet på årets Cirkusrevy, hvori hun debuterer i år.

– Så jeg har også skulle indstudere talen. Det har været nogle travle dage – det er vildt! fortæller skuespilleren, der ikke kun både har planlagt konfirmation og øvet replikker til Cirkusrevyen.

Hun har også filmet dokumentaren ”Bodil Jørgensen – man ved aldrig med i morgen”, der snart kan ses på TV 2 Charlie.

– Jeg har heldigvis min mand, der har haft noget tid, smiler hun.

Bodil Jørgensen: Er der virkelig 15 år siden

Rigmor blev konfirmeret kl. 10.00, og så var gæsterne inviteret på Høkeren i Brede nord for København.

Derefter gik turen hjem til Lundtofte, hvor de knap 50 gæster var inviteret til fest i haven.

– Det er Rigmors drøm, at vi skulle slutte hjemme. 'Bare der er nogle, der kommer med hjem,' sagde hun. 'Og party, party', ler Bodil.

Hun kan næsten ikke forstå, at hun har så stor en datter:

– Hun er højere end mig nu. Er det virkelig 15 år siden, jeg fødte hende på Riget? Jeg kan huske, jeg tænkte dengang, at jeg ville være over 60, når hun skulle konfirmeres, og det er jeg så nu. Det tænkte jeg over …

Bodil Jørgensen med datteren Rigmor.
Bodil Jørgensen med datteren Rigmor.
Foto: Lars H. Laursen

Stolt af Rigmor

Mor og datter kommer til at brug meget tid sommeren over, selv om Bodil får travlt med arbejde.

– Rigmor skal sælge programmer her (i Cirkusrevyen, red.). Så vi får sommeren sammen. Hun lærer melodierne her og synger med. Men jeg kan ikke ane, om hun går samme vej som mig, siger Bodil og tilføjer, at datteren har mange andre interesser:

– Hun spiller klaver og går til synkronsvømning og sætter bøger op på biblioteket.

– Jeg er meget stolt af hende. Hun er nede på jorden og ærlig. Det kan jeg godt lide, siger Bodil, der også har sønnerne Johannes og Østen.

– De er 22 og 27. det er nogle gode brødre, der har skærmende vinger rundt om Rigmor, smiler Bodil.

Læs mere om: