Derfor kunne Bodil Jørgensen ikke modtage sin Robert-pris
Den 55-årige skuespiller Bodil Jørgensen var ved Robert Prisen 2017 søndag nomineret i kategorien Årets kvindelige birolle – TV-serie.
Men den talentfulde skuespiller var for syg til at deltage og gik derfor også glip af at modtage prisen, da hun vandt.
- Vi var simpelthen syge alle sammen i familien. Jeg havde 39 i feber og fandt ud af, at jeg havde vundet, da Rasmus og Martin sendte en sms, sagde Bodil Jørgensen til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Bodil Jørgensen: Sjov sommer uden "Badehotellet"
Bodil Jørgensen var rask igen
Det var nemlig Bodil Jørgensens medspillere fra ”Rytteriet” Martin Buch og Rasmus Botoft, der måtte modtage prisen på hendes vegne.
Torsdag aften var Bodil Jørgensen og hendes otteårige datter Rigmor heldigvis blevet så raske, at de kunne være med ved premieren på ”De 39 trin” i Tivoli.
Skuespilleren har da heller ikke ligefrem god tid til sygdom i denne tid, for hun har travlt med prøverne på musicalen ”Saturday Night Fever”.
Premieren er lige om hjørnet
Musicalen, der har Silas Holst i hovedrollen, har premiere den 17. marts i Falconer Salen, så det er lige om hjørnet.
Faktisk havde Bodil Jørgensen lige sluppet seks timers prøver, da hun ankom til Tivoli for at se Niels Olsen og Thomas Mørk folde sig ud.
”De 39 trin” er baseret på Hitchcocks filmhit af samme titel, og i Glassalen i Tivoli omsætter blot fire skuespillere 130 karakterer på 100 minutter.
Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan! (link fjernet)