26. jun. 2023
Af Luise Marie Bekker

Fem kvinder udlever pigedrømmen: Her er de danske Spice Girls

De fem danske Spice Girls er fundet.
De fem danske Spice Girls er fundet.
Foto: Winkler Productions
Fem danske kvinder står til næste år på scenen som Spice Girls. Kan du mon genkende nogle af dem?

Spice Girls var banebrydende med deres ”Girl Power”-attitude, og gruppen satte for alvor fokus på søstersolidaritet.

De har sat et kæmpe aftryk på popkulturen: Gruppen er med over 85 millioner plader solgt verden over officielt det største og bedst sælgende pigeband nogensinde!

Det danskproducerede show WANNABE er en hyldest til Spice Girls.

På scenen står fem professionelle performere, der med kæmpe respekt og kærlighed genskaber magien fra dengang, Spice Girls var på toppen.

– Det er et fantastisk drømmehold vi har castet, og jeg er simpelthen så glad. De er nøje udvalgt efter en længere castingproces, og vi har lagt stor vægt på, at de har den helt rette ”Girl power”, energi og attitude, hvilket de har rigeligt af. Alle på holdet har relevant uddannelse og stor erfaring som performer, bl.a. fra store musical produktioner. De er alle scenevante, bevæger sig lækkert, og synger fantastisk, med den helt rigtige 90´er poplyd. Det er fem meget forskellige kvinder, hvilket jo passer helt perfekt til Spice Girls-universet, og så har de en kæmpe kærlighed til musikken. Jeg glæder mig helt vildt til at publikum skal opleve dem på scenen – det bliver magisk! siger Lasse Winkler, der står bag showet.

Her er de fem danske Spice Girls

De fem udvalgte kvinder er vante udi at stå på scenen og har erfaring med at synge professionelt.

Nu glæder de sig til at komme i gang med showet, der har premiere 9. februar 2024.

De fem danske Spice Girls.
De fem danske Spice Girls.
Foto: Winkler Productions

Ginger Spice – Tara Toya

Tara er fra København og er uddannet fra Performing Arts School i Göteborg.

Hun er mest kendt for at stå på de store musicalscener i Danmark, hvor hun bl.a. har medvirket i forestillinger som "Mamma Mia", "Flashdance", "Tarzan", "Spamalot" og "Grease".

Tara har været koreograf på det store show "City Singler", samt forestillinger som "Robin Hood", "Peter Pan" og Nakskov Revyen, hvor hun også medvirker som skuespiller.

Desuden har hun lagt stemme til en række tegnefilm, – serier, reklamer m.m.

Ginger Spice.
Ginger Spice.
Foto: Winkler Productions

Scary Spice – Jasmine Gordon

Jasmine er opvokset i Aarhus og uddannet fra Northern School of Contemporary Dance.

Hun har medvirket i mange danseforestillinger heriblandt "The Danish Girl", "Sandmanden" og "PUNK – A Rebel Never Dies", som også var nomineret til en Reumert.

Jasmine har desuden medvirket som sanger og skuespiller i Cirkus Jul i rollen som Den Lille Pige med Svovlstikkerne og som ensemble i "Evita" på Aarhus Teater.

Scary Spice.
Scary Spice.
Foto: Winkler Productions

Sporty Spice – Miriam Winkler Hansen

Miriam er fra Tønder og er musical – og showuddannet fra Performing Arts School i Göteborg.

Hun er primært kendt fra de udenlandske scener i Tyrkiet, Spanien, og Sverige, hvor hun har optrådt som både showartist, sanger og danser.

Hun har medvirket i musicalen "Bad Girls" i rollen som Julie, og senest som sanger og showartist på M/S Trubaduren og M/S Medvind i Göteborg.

Derudover har Miriam erfaring som sangpædagog/sanglærer og som gymnastikinstruktør.

Sporty Spice.
Sporty Spice.
Foto: Winkler Productions

Baby Spice – Anna Jørgensen Kaack

Anna er født og opvokset i Aabenraa, og er uddannet fra Det Danske Musical Akademi.

Hun har medvirket i forestillinger og shows i både Danmark og Tyskland, hvor du måske har oplevet hende i musicals som "Mamma Mia", "Hairspray" eller "Young Frankenstein".

Anna har også erfaring fra revygenren, hvor hun af flere omgange har medvirket i Schou-Tur Revyen i Herning.

Baby Spice.
Baby Spice.
Foto: Winkler Productions

Posh Spice – Rikke Lillevang

Rikke er født og opvokset på Fyn og er uddannet ved Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet Fredericia. Hun har bl.a. medvirket i musicals som "Den Skaldede Frisør" ved The One and Only Company, "Evita" på Aarhus Teater, og "Shu-bi-dua The Musical" ved Lion Musicals/Fredericia Musicalteater.

Hun har desuden medvirket i en lang række koncerter og har også iscenesat og koreograferet flere forestillinger, bl.a. "We Will Rock You", Monty Pythons "Spamalot", samt en stor del af "The Rainbow Cabaret", hvor hun også selv medvirker som danser.

Posh Spice.
Posh Spice.
Foto: Winkler Productions

Læs mere om: