6. okt. 2014
Af Casper Nielsen

Ghita Nørby: Synd at unge piger skal have radmagre, triste idoler

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/ghita7938.jpg
Foto: Birger Storm (BILLED BLADET)
Den snart 80-årige diva efterlyser mere livsglæde blandt nutidens unge modeller.

Ghita Nørby – Danmarks store diva – har gennem et langt liv været ganske lattermild.

Ikke mindst når hun blev fotograferet til aviser og blade. Det kan man se i den ny bog, ”Alle tiders Ghita” som netop er udkommet.

Men det slår Ghita Nørby, at skønhedsidealerne har ændret sig kraftigt på 60 år.

- Jeg synes, det er synd, at unge piger skal have de her radmagre, triste idoler. Prøv at se den her bog og se mig og de andre, for pokker. Jeg ser ikke deprimeret ud, men vi var da ganske flotte alligevel, siger siger Ghita Nørby til BT.

Ghita Nørby sagde selv fra overfor skønhedsideal-hysteriet i begyndelsen af sin karriere, hvor hun altid blev bedt om at lukke munden og ikke vise tænder, når hun smilede.

Det var fordi, hun havde overbid, og det syntes mange var for meget.

Men Ghita Nørby, der ærgrer sig over, at nutidens modeller ikke ser ud til at more sig med deres job, fortæller til avisen, at det fik de hende dog ikke til.

Læs mere om: