Onsdag, 12. oktober 2022 - af Helle Skram de Fries

Helt specielt for Matador-stjerne at skulle spille dronning Margrethe

Ulla Henningsen.

Ulla Henningsen.

Foto: Martin Høien
71-årige Ulla Henningsen er selv meget spændt på at skulle spille den ældre Margrethe i musical om vores dronning.

Manuskriptet er endnu ikke færdigt, men de skuespillere, der skal medvirke i den storstilede musical ”Margrethe” er fundet.

Hele fire personer skal forvalte rollen som dronning Margrethe i musicalen, der får premiere i sommeren 2023.

Rollen som den ældre Margrethe er lagt i sikre og professionelle hænder på Ulla Henningsen.

Foto: Martin Høien.

Rapkæftede Iben

Hun har en lang karriere med både film- og teaterroller.

Ulla Henningsen er ikke mindst kendt for sin rolle som den rapkæftede Iben Skjold Hansen i tv-serien ”Matador”.

Foto: Aller Media

Den frisindede datter, der snor sin far, landsretssagfører Viggo Skjold Hansen, om sin lillefinger.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Og som er gift med Kristen Skjern, spillet af Jesper Langberg, i et rimelig kompliceret ægteskab. 

Foto: All Over

Fulgt dronningen hele livet

Musicalrollen som den ældre Margrethe er en noget anden genre.

- Jeg har set noget af manuskriptet, og det tegner godt, fortalte Ulla Henningsen, da BILLED-BLADET mødte hende foran Det Kongelige Teater, hvor musical for premiere på Gamle Scene 23. juni.

- Jeg har fulgt dronningen hele livet.

Foto: Hanne Juul

- Jeg har selv to ældre søskende, og jeg har altid set dronning Margrethe som sådan en ”Over-storesøster”, der sørger for, at tingene er i orden.

Foto: Hanne Juul

- Derfor er det lidt specielt at skulle spille den rolle. Men jeg glæder mig meget.

Talen fra kronprisen

- Jeg oplever dronningen som meget ærlig og dedikeret – uden forstillelse, og det kan jeg rigtig godt lide.

- At se dronningens reaktion på den tale, kronprinsen holdt til hendes 50-års regeringsjubilæum – det fortalte om et helt specielt kærlighedsforhold.

Foto: Lars H. Laursen

Lige som de øvrige medvirkende glæder Ulla Henningsen sig til at komme i gang med prøverne til foråret.

Inden da skal hun blandt spille ”Farlige Forbindelser” på Det Kongelige Teater.

Stærke kræfter

Musicalen ”Margrethe”, der produceres af Mikkel Rønnow Musicals, er den første musical om dronning Margrethe og er kreeret af Thomas Høg, Lasse Aagaard og Sune Svanekier.

Stærke kræfter, der står bag musical-succeser som ”Atlantis”, ”Jordens Søjler” og ”Skammerens Datter”.

Og et stærkt hold af skuespillere. Her er Ulla Henningsen sammen med fra venstre: 

Xeina Lach-Nielsen, der spiller den voksne Margrethe, Emilie Groth, der spiller den unge Margrethe og Peter Schrøder, der spiller prins Henrik. 

Foto: Martin Høien.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden