14. jul. 2016
Af Helle Skram de Fries

Maria Lucia imponerer international sangtræner

Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Igelese Ete
Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Igelese Ete
Foto: Østre Gasværk
Østre Gasværk Teater har hyret den internationale sangtræner Igelese Ete til at træne de medvirkende i den episke musical Jordens Søjler, og han er imponeret.

Sangtræneren Igelese Ete, der blandt andet har lavet kor-arrangementer til ”Ringenes Herre”, har været en tur Danmark for at sangtræne med dem, der skal medvirke i musicalen ”Jordens Søjler” på Østre Gasværk Teater, der har premiere 12. oktober.

Igelese Ete, der er direktør for scenekunst ved Universitetet i South Pacific, var meget benovet.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

- Han spurgte mig: ”Har du hyret de bedste sangere og spillere i Danmark?”, fortæller direktør for Østre Gasværk Teater Pia Jette Hansen til BILLED-BLADET.

Særligt Maria Lucia har imponeret

Med i forestillingen ”Jordens Søjler” er blandt andre musicalstjernen Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Laus Højby, der har hovedrollerne.

Ikke mindst Maria Lucia har imponeret den kendte sangtræner med sin stemmepragt og sit skuespil.

Ny musicalopsætning sælger godt

Musicalen "Jordens Søjler" bygger på forfatter Ken Follets internationale bestseller af samme navn, og teaterdirektør Pia Jette Hansen fortæller, at billetsalget allerede går forrygende.

- Det er jo et banebrydende projekt, så jeg vil gerne rose publikum for, at salget går SÅ godt. Det viser, at de har tillid til os og til forestillingen, lyder det fra en sommerglad Pia Jette Hansen.

Med Maria Lucia og Laus Høybye i hovedrollerne, og også skuespillerne Xenia Lach-Nielsen, Kasper Leisner, Tomas Ambt Kofod og Caspar Phillipson på rollelisten tyder alt på en succés.

LÆS MERE: Maria Lucia i ny stor musicalrolle

Læs mere om: