30. dec. 2016
Af Karina Didriksen

Maria Lucia om ny livsstil: Jeg har aldrig haft det bedre

Maria Lucia og Frida Hallqvist.
Maria Lucia og Frida Hallqvist.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Musical-stjernen Maria Lucia har fået den krop, hun drømte om, og hun og træneren Frida Hallqvist har nu udgivet en bog om livsstilsændringen.

I 12 år kæmpede Maria Lucia med sin vægt, men så fik hun hjælp af sin veninde og personlige træner Frida Hallqvist til at ændre sin livsstil.

Den 32-årige musical-stjerne tabte sig 10 kilo på 12 uger ved hjælp af såkaldte Pulsing Barre-træningsøvelser.

Nu har Maria Lucia og Frida Hallqvist så udgivet bogen ”Træn – Spis – Lev”, som kan hjælpe andre med at opnå de samme resultater.

- I mange år troede jeg, at det kun handlede om at spise de rigtige ting og træne ofte, men det handler lige så meget om, hvordan man taler til sig selv, fortalte Maria Lucia til bogreceptionen i Teaterkælderen ved Det ny Teater.

Maria Lucia i topform til Chicago

- Jeg har bogstaveligt talt aldrig haft det bedre. Det er fordi, jeg har vendt processen, hvor man ikke taler ned til sig selv, men i stedet taler sig selv op, forklarede en glad Maria Lucia.

LÆS MERE; Maria Lucia imponerer international sangtræner

Hun har nu fået den krop, hun drømte om, og det betyder, at hun er i topform, når hun fra 26. januar skal stå på scenen i Det Ny Teater i musicalen ”Chicago”.

Bogen ”Træn – Spis – Lev” er udgivet af Politikens Forlag og kan købes for 270 kroner.

Læs mere om: