17. jan. 2017
Af Juliane Olsen

Mille Dinesen afløser stressramt Iben Hjejle

Mille Dinesen
Mille Dinesen i rollen som Amanda i "Privatliv".
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Det bliver skuespiller Mille Dinesen, der afløser den stress-ramte Iben Hjejle i teaterstykket ”Privatliv”.

Den 42-årige skuespiller Mille Dinesen kommer til at overtage rollen som Amanda i teaterstykket ”Privatliv” fra en stressramt Iben Hjejle.

Det blev offentliggjort på et pressemøde tirsdag på Rialto Teatret, hvor Mille Dinesen og hendes medspiller, Dejan Cukic, deltog.

LÆS MERE: Iben Hjejle på scenen med Dejan Cukic i "Privatliv"

I ”Privatliv” bliver der sat fokus på forholdet mellem Amanda og Elyot, der spilles af Dejan Cukic, som hverken kan leve med eller uden hinanden.

- Der er en timing og musikalitet i stykket, og der bliver virkelig skudt med skarpt. Det er også meget fysisk, siger Mille Dinesen til BILLED-BLADET.

Veloverstået efterår

Mille Dinesen har netop haft et travlt og vellykket efterår, hvor hendes deltagelse i ”Vild med dans” blandt andet har været i fokus.

Skuespilleren, der overtager rollen i "Privatliv" til november, beskriver det travle efterår som en dejlig tid, som hun nu skal bruge lidt tid på at komme sig ovenpå.

Mille Dinesen har udgivet bog

- Jeg kan godt lide at have travlt. At danse og at udgive en bog er jo også to ting, jeg ikke har prøvet før, siger Mille Dinesen.

Skuespilleren har udgivet sundhedsbogen ”Min egen vej”, der er skrevet som en inspiration til at få et sundt liv i balance. Nu skal hun så tage hul på prøverne til teaterstykket "Privatliv", som Bent Mejding og Susse Wold tidligere har spillet med stor succes.

Læs mere om: