11. nov. 2020
Af John Lautrup

Morten Grunwald: Får opkaldt en markant plads efter sig

Morten Grunwald
Morten Grunwald foran Østre Gasværk Teater
Foto: Aller Media
Morten Grunwald var hovedmanden bag Østre Gasværk Teater, som nu ligger på Morten Grunwalds Plads 1.

Morten Grunwald må rotere i sin grav af stolthed. Fremover vil hans livsværk, Østre Gasværk Teater, nemlig have adresse på Morten Grunwalds Plads 1.

Det sker, efter at et flertal i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har godkendt at navngive pladsen foran det kendte teater på Østrebro i København efter dets stifter. Det var Morten Grunwald, som i sin tid tog initiativ til at omdanne den gamle gasbeholder til teater, og som i mange år var dets direktør.

Udover at være teaterentreprenør var Morten Grunwald måske mest kendt for sin rolle som den evigt glade og trippende Benny i Olsen Banden-filmene. Og nu har alle hovedrollespillerne i den legendariske forbryderbande fået opkaldt en vej efter sig i hovedstadsområdet.

I Valby kan man finde både Poul Bundgaards Vej og Kirsten Walthers Vej, mens Ove Sprogøes figur, Egon Olsen, pryder vejskiltet ned mod Vridsløselille Fængsel i Albertslund.

Se vores tilbud på abonnement her

Morten Grunwald blev allerede sidste år hædret med en bronzebuste på Østre Gasværk Teater, og nu får hele teatret altså adresse på hans plads. Navneændringen til Morten Grunwalds Plads 1 træder officielt i kraft den 15. december i år. Indtil da har teatret fortsat adresse på Nyborggade 17.

Morten Grunwald døde 83 år gammel i 2018.

Mere om: